Mit navn er Louise Christensen og jeg er eksamineret berider i 2011. I hele min læretid har jeg været hos Niels Henrik Christensen på Viborg Rideskole. Jeg rider p.t. konkurrencer på landsplan i både spring og dressur og har gode heste på vej mod S og GP. Og ligeledes underviser jeg også både spring- og dressurryttere fra begynder til S-niveau.

Det drejer sig både om pony- og hesteryttere og en del af undervisningstilbuddet er også hjælp ude til stævnerne.

Fra 1/8-2011 har jeg til huse på Skive Rideklub, hvor jeg fungerer som daglig leder. Her er der både stor græs springbane med vandgrav, dejlig udendørs fiberbane på 50 x 60, 20 x 40 hal og stor 20 x 60 hal. Stalden er helt nybygget fra 2014 og overholder alle gældende og kommende lovkrav. Til at hjælpe mig er der ansat 2 beriderelever, som går op i deres arbejde med liv og sjæl. Derudover har vi skoven lige i baghaven og 14 store græsfolde.

Caroline Hansen er 3. års beriderelev og har allerede nu flere placeringer i M spring og dressur. Hun blev ansat i teamet i 2016.

Stine Klausholt er 3. års beriderelev og har flere placeringer og starter op til MA spring og Intermediaire dressur.

Cato er en dejlig Border Collie/Labrador blanding fra 2011. En tro følgesvend som hjælper med at passe godt på hestene